
Naturbaseret masterclass:
DIT BEVIDSTE LEDERSKAB
Skjoldenæsholm Slot, 3. - 5. september 2025
Kom med på tre dages masterclass på skønne Skjoldenæsholm Slot.
Tre dage, der vil styrke dig som autentisk leder, så du kan skabe de livgivende organisationer, fremtidens arbejdsstyrke længes efter.
Du vil få konkrete værktøjer til:
-
At øge nærvær og træffe gode beslutninger i en travl hverdag
-
At lede dig selv og andre med øget gennemslagskraft
-
At lede med fokus på indre og ydre bæredygtighed
-
At skabe trivsel og sunde arbejdsbetingelser
-
At styrke samskabelse, kreativitet og innovation
FOR DEN NYE TIDS LEDERE
Denne masterclass er for ledere på alle niveauer, som ønsker indsigt og inspiration til nye måder at lede og arbejde på. Du får udbytte af kurset uanset niveau og antallet af medarbejdere i direkte reference.
Du søger en holistisk tilgang til ledelse, hvor du ikke blot skaber resultater, men også udvikler dig selv personligt.
Du ved, at fremtidens medarbejdere efterspørger tydelighed, troværdighed og medansvar, og at øget selvbevidsthed og evnen til at facilitere og coache dine kollegaer går hånd i hånd med gode resultater og organisatorisk succes.
Du er klar til at bringe dig selv i spil på en ny måde.
TEORI, PRAKSIS OG FORDYBELSE
Programmet er specifikt udviklet til rammerne ved Skjoldenæsholm Slot.
Vi kombinerer teori og metoder indenfor naturvidenskab, adfærdspsykologi og regenerativ ledelse, og veksler mellem oplæg, praktiske øvelser, refleksioner i gruppen og individuel fordybelse.
Der vil være en balance mellem at være indenfor i de historiske rammer på slottet og udenfor i den smukke, omgivende natur, alt efter vejret og temperaturen.
Vi sørger for at indlægge gode pauser, så der er tid til at integrere de indsigter, du får, undervejs.
Med et maksimum på 12 deltagere på holdet, skaber vi sammen et trygt og fortroligt lærings- og udviklingsrum.
3 DAGES PROGRAM
Dag 1:
Har vi mistet forbindelsen?
INDHOLD:
-
Introduktion til regenerative ledelsesprincipper og et blik på hvorfor der er brug for en ny ledelsesæra lige nu.
-
Hvad kalder din indre leder på?
-
Hvilke metaprogrammer styrer dig?
Du kommer til at:
-
Identificere dig selv og din lederrolle i et større perspektiv
-
Blive bevidst om hvilke overbevisninger du er styret af
Dag 2:
Hvad sker der med os?
INDHOLD:
-
Hvordan opstår fællesskab og resonans iblandt os?
-
Hvordan kan viden om energifelt og frekvens hjælpe os med at tune ind på hinanden, og skabe samhørighed?
-
Introduktion til hvordan vi kan forbinde os til naturens iboende helbredende kraft
Du kommer til at:
-
Øve hvordan du skaber resonans med dine medmennesker
-
Forstå den power der ligger i din stemme og dit kropssprog
Dag 3:
Hvordan er du af betydning?
INDHOLD:
-
Hvordan kan du bruge naturens logik til at lede livgivende organisationer?
-
Hvad kan vi lære af oprindelige folks visdomstraditioner til at stå stærkt i vores rolle som leder?
Du kommer til at:
-
Finde ind til kernen af dit lederskab
-
Slippe det, der holder dig tilbage og manifestere den forandring, du ønsker dig

Dine facilitatorer
Margith Sommer er indehaver af bySeven og har siden 2009 uddannet coaches, terapeuter og hypnoterapeuter, samt tilrettelagt og afholdt kurser for virksomheder i hele landet. Sideløbende er hun coach og supervisor for ledere i både offentligt og privat regi.
Uddannelser og kurser: NLP Coach, Terapeut og Formidler, Hypnoterapeut og Certified Instructor (National Guild of Hypnotists, USA), Enneagram Master, Reiki Healer. byseven.dk/kontakt/
Louise Thuesen har over 20 års erfaring i at lede forandringsprocesser og digitale transformationer, både som teamleder og digital projektleder.
Hun guider kærligt ledere og medarbejdere i både grupper og 1:1. Værktøjerne er en kombination af psykoterapi, naturens kraft og klassisk projekt- og forandringsledelse ... Og så en hel del magi og kreativitet.
Uddannelser og kurser: Cand. IT (Design og kommunikation), Psykoterapeut, Naturterapeut, Systemisk coach, Kvantefeltshealer, Regenerativ Ledelse.
PRAKTISK INFO
Alt dette får du:
-
3 dages undervisning: Onsdag kl. 09 – fredag kl. 12
-
3 dages ophold på skønne Skjoldenæsholm, med adgang til alle indendørs og udendørs faciliteter
-
2 overnatninger i dit eget værelse med toilet og bad
-
Fuld forplejning i den lækre anmelderroste restaurant på Skjoldenæsholm: Morgenmad, frokost, kaffe, middag + madpakke to-go til hjemturen
-
Nyt netværk til "dit bevidste lederskab" - og årlig erfa-gruppe med ligesindede
-
Skriftligt materiale og linksamling
-
Kursusbevis
Dato: 3. – 5. september 2025
Tid: Vi mødes onsdag kl 09 og slutter fredag kl 12
Sted: Skjoldenæsholm Slot
Skjoldenæsvej 106
4174 Jystrup
Pris: 24.900 kr. Eks. moms
Ved tilmelding inden 1. maj 2025: 19.900 kr. Eks. moms.
HISTORIENS VINGESUS OG NATURENS KRAFT
Skjoldenæsholm Slot ligger midt på Sjælland i et af Danmarks mest kuperede landskaber og er omgivet af gammel skov, gravhøje og en smuk skovsø.
Den historiske atmosfære på slottet og den omgivende natur skaber en ideel ramme for at udforske de regenerative principper, vi arbejder med i kurset. Det er et sted, hvor du kan reflektere over din egen historie, finde dine dybeste værdier og lade dem guide din ledelsesrejse.
Sådan bliver Skjoldenæsholm Slot og den omkringliggende natur ikke kun en fysisk ramme, men en integreret del af undervisningen og din udviklingsrejse som leder. Det er et sted, hvor du kan finde ro, reflektere og lade naturens energi styrke dig i dit lederskab og din personlige udvikling.
Se mere om stedet på Skjoldenæsholms egen hjemmeside
